Wednesday 10 September 2008

Louisiana markerer Per Kirkebys 70-års fødselsdag

Per Kirkeby: »Leiser Wellenschlag, Grün, 2005. Foto: Louisiana

Louisiana markerer Per Kirkebys 70-års fødselsdag med en gennemarbejdet præsentation af et magtfuldt værk – essensen af Kirkeby.

Per Kirkeby er – som han også selv bemærkede i et interview i denne avis for nylig – en rigtig god maler.

På sin vis er han nærmest blevet synonym med, hvad vi i bred almindelighed opfatter som moderne maleri. Store armbevægelser. Stærke farver. Kontraster, temperament, tilsyneladende vildskab. Følelsesfuldt og ekspressionistisk.
Hans billeder kan være dramatiske men også rolige og lyriske. Stort set abstrakte lærreder – måske med antydninger af figuration. Det er malerier, der i så udpræget grad rummer nogle intense stemninger. Skønt ikke facile har de dekorative kvaliteter. Det er i hvert fald malerier med appeal. Det er i reglen magtfulde og autoritative billeder komponeret af en kunstner, der har kendt sine virkemidler, vidst hvad han ville, forandret sig uden at forråde sit udgangspunkt, opnået en stadig større frihed.
Min sjæl, hvad vil du mere?

Les mer i Berlingske Tidene: Per Kirkebys stille vildskab

Per Kirkeby - PER KIRKEBY
2. sep. 2008 - 25. jan. 2009

Fakta
Per Kirkeby (født 1. september 1938) er en dansk maler, digter, filmmager, grafiker og billedhugger.

Han blev uddannet som geolog og var på ekspedition på Grønland.
Han startede som kunstner med popkunst og malede ofte malerier på masonit. Kirkeby har lavet happenings og film sammen med Bjørn Nørgaard. Nu laver han bl.a. oliemalerier, bronzeskulpturer og murstensskulpturer.

Han har i de senere år bl.a. udsmykket loftet i Den Sorte Diamant og lavet bronzeskulpturer til operaen i København. I mange af hans værker ses kristne symboler.

Desuden har han udgivet digte og romaner. Per Kirkeby er medlem af Det Danske Akademi fra 1982.
_______________________________________________________

ArtNews • nettavis med nyheter fra norsk og internasjonal kunst.
epostadresse • post(at)myartspace.no
Ansvarlig redaktør : • Geirr Tangstad-Holdal